
LEDIGE STILLINGER
Du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til info@softcontrol.dk.
Regnskabschef
December 2022
OPGAVEN
Som regnskabschef får du ansvaret for at opbygge hele økonomiafdelingen.
Dine ansvarsområder er:
- Ansvarlig for virksomhedens daglige regnskabsmæssige opgaver.
- Månedlige rapporteringer og opfølgninger.
- Budget og forecast.
- Controlling – herunder produktion/afgivelser, Salg/DB samt cost controlling.
- Medvirke til at optimere og udvikle rapporteringer samt administrative processer i virksomheden.
- Hjælpe med at finde, analysere og implementere fremtidens ERP-system.
- Styre vores abonnementsforretning
- Diverse ad hoc-opgaver.
KVALIFIKATIONER
Vi forestiller os at du er god til tal og motiveres af en analytisk tilgang til opgaverne. Som person har du overblik, og elsker at være med til at bygge noget op, samt at få det optimeret. Du er arbejdsom og trives med mange kontaktflader fra produktion, salg, udvikling og direktion.
Vi forestiller os at du har nogle års erfaring og kan nikke genkendende til:
- Regnskabsmæssig uddannelse.
- En videregående uddannelse på minimum bachelorniveau.
- Erfaring fra controlling fra en produktionsvirksomhed.
- Erfaring med E-conomic.
- Stor erfaring med Excel.
Herudover:
- Du er ansvarsbevidst, fleksibel og dygtig til dit arbejde.
- Du arbejder selvstændigt på opgaverne og sætter samtidig pris på teamwork.
- Du taler og skriver dansk og engelsk.
- Du er selvkørende og evner at vedligeholde gode relationer.
- Du formår at planlægge din og andres arbejdsdag på en hensigtsmæssig måde.
- Du har et stort drive og trives med at skabe resultater.
- Du er engageret og ærlig med lyst til at være ansat i en organisation hvor der er kort fra tanke til handling.
- Du er omstillingsparat, initiativrig og serviceminded.
Som person kan du varetage mange opgaver samtidigt og er god til hurtigt at sætte dig ind i nye arbejdsprocesser og opgaver. Du trives med selvstændighed og brænder for opgaveløsningen. Du forstår vigtigheden af at afslutte dine opgaver til aftalt tid.
VIRKSOMHEDEN TILBYDER
Vil du arbejde med morgendagens teknologi og være en del at en virksomhed i vækst så tilbyder SoftControl A/S en spændende og selvstændig stilling. For den rette person er der gode udviklingsmuligheder.
Der tilbydes en attraktiv løn, pension, frokostordning, telefon og bærbar PC. Du vil opleve en arbejdsplads der giver dig stor handlefrihed, har en fri omgangstone og et godt arbejdsmiljø med dygtige kollegaer.
TILTRÆDELSE
Snarest muligt
ANSØGNING
Kan du genkende dig selv i vores forventninger, så send en ansøgning og CV som Word eller PDF-fil til kimj@softcontrol.dk eller online via LinkedIn. For yderligere information kontakt CEO Kim Jespersen på kimj@softcontrol.dk eller på tlf. 40166706.