Et enkelt hjemmebatteri er for lille til at handle på elmarkedet. Hundrede af dem er ikke. Det er dét, aggregering handler om – og det er dér, forretningen for en el-leverandør ligger.
Diagrammet viser, hvordan porteføljen hænger sammen: de enkelte anlæg melder ind, hvad de kan lige nu, platformen lægger det sammen og byder ind, og aktiveringen fordeles ud igen efter, hvad hvert anlæg faktisk kan levere.
Et virtuelt kraftværk samler mange små, fleksible enheder – batterier, solcelleanlæg, varmepumper og ladestandere – og styrer dem, som var de ét anlæg. Platformen holder løbende styr på, hvad hver enkelt enhed kan levere lige nu, og lægger det sammen til den kapacitet, der bydes ind på markedet.
Når der kaldes på reserven, fordeles aktiveringen ud igen. Ikke ligeligt, men efter hvad det enkelte anlæg faktisk kan levere: ladetilstand, tilgængelighed og de rammer, kunden selv har sat for egetforbrug og driftssikkerhed.
En portefølje med både private og erhvervsanlæg er mere robust end en, der kun består af den ene type. Boliger og virksomheder har forskellige forbrugsmønstre hen over døgnet og ugen, og det betyder, at der næsten altid er kapacitet et sted i porteføljen.
Til gengæld stiller det krav til styringen: private anlæg er mindre, flere i antal og har lavere tolerance for, at batteriet er tomt, når familien kommer hjem. Det håndteres i rammerne for det enkelte anlæg.
Nye anlæg kobles på løbende uden nyt setup. Det betyder, at I kan starte med en håndfuld anlæg, bevise modellen og så skalere – i stedet for at skulle have hele porteføljen på plads, før noget som helst tjener penge.
Hvor stor skal porteføljen være, før det giver mening? Og hvordan afregnes den enkelte slutkunde for sin andel af indtjeningen? Begge dele afhænger af jeres model og af, hvilke markeder I er aktive på – det er noget af det, vi regner på i fællesskab.
Send os en anlægsliste, så giver vi et kvalificeret bud på, hvad der kan hentes.