Partner • El-leverandører og BRP

API, datastrømme, EU-hosting og NIS2

Skal platformen leve sammen med jeres egne systemer, er det integrationen og driftsvilkårene, der afgør, om det bliver enkelt eller besværligt. Her er, hvad der ligger fast.

Fra anlæg til jeres systemer

Diagrammet viser vejen data tager: fra det enkelte anlæg gennem controlleren, ind i platformen og videre ud i jeres egne systemer over API'et.

ANLÆG Batteri og inverter Målere og følere Varmepumpe og lader Ventilation og proces Spredt på mange adresser CONTROLLER SC-controller på DIN-skinne Modbus TCP og RTU Gateway over netværk, når kabel ikke kan PLATFORM NIS2 Hostet i EU Adgangsstyring Logning af styringsindgreb Hændelseshåndtering Dokumenterbare processer API JERES SYSTEMER Kundeportal Afregning Datawarehouse Driftsovervågning Ingen dobbelt indtastning DATASTRØMME GENNEM API’ET Anlægsstamdata Hvilke anlæg, hvor, hvad kan de Måledata Forbrug, produktion, ladetilstand Aktiveringer Hvornår, hvad, af hvilke anlæg Afregningsgrundlag Opgjort pr. anlæg og periode DRIFT OG OVERVÅGNING Døgnet rundt · alarmering ved udfald og afvigende data · fejl håndteres mod forhandleren i området · 2nd line-support til jer og til netværket
Anlæggene taler med controlleren, controlleren med platformen, og platformen med jeres systemer over API’et. Hosting og logning ligger i EU.

Integration

Platformen tilgås via API, så porteføljedata kan trækkes ind i jeres egne systemer – kundeportal, afregning, dataware­house eller driftsovervågning. De typiske datastrømme er:

  • Anlægsstamdata – hvilke anlæg findes, hvor står de, hvad kan de
  • Måledata – forbrug, produktion, ladetilstand og effekt i den opløsning, markedet kræver
  • Aktiveringer – hvornår blev der kaldt, hvad blev leveret, af hvilke anlæg
  • Afregningsgrundlag – opgjort pr. anlæg og pr. periode

Kommunikationen ud mod anlæggene sker via SoftControl-controlleren, som taler Modbus mod invertere, batterier og målere. På anlæg, hvor udstyret står spredt, bruges vores gateways til at binde det sammen over netværk i stedet for kabel.

Hosting og databehandling

Platformen hostes i EU. Det er en forudsætning for de fleste el-leverandører i dag, både af hensyn til GDPR og til de krav, der stilles i forsyningssektoren.

NIS2

Energisektoren er omfattet af NIS2, og kravene rammer ikke kun jer, men også jeres leverandører. Platformen er bygget med det for øje: adgangsstyring, logning af styringsindgreb, hændelseshåndtering og dokumenterbare processer. Vi tager gerne en gennemgang med jeres sikkerhedsansvarlige som en del af forløbet.

Drift og overvågning

  • Overvågning af platform og tilsluttede anlæg døgnet rundt
  • Alarmering ved anlæg, der falder ud eller leverer afvigende data
  • Fejl håndteres mod forhandleren i området, ikke mod slutkunden
  • 2nd line-support til jer og til forhandlernetværket

Det, der ofte overses

Den hyppigste kilde til dårlige data er ikke platformen, men installationen: forkert vendte strømtransformere, målere på det forkerte punkt og manglende verifikation ved idriftsættelse. Derfor er verifikationstrinnet en fast del af vores procedure, og derfor lægger vi vægt på oplæring af forhandlerne. Datakvaliteten afgøres i tavlen.

Tag den med jeres IT og sikkerhed

Vi stiller gerne op til en teknisk gennemgang sammen med jeres egne folk – også før der er noget som helst underskrevet.