Partner • El-installatører

Projekter fra el-leverandører direkte til dig

Du behøver ikke opsøge batteriprojekterne selv. El-leverandørerne har kunderne, vi har platformen og markedsadgangen – og du har hænderne, autorisationen og lokalkendskabet. Det er dét, partnerskabet går ud på.

Rollerne på ét billede

Diagrammet viser, hvem der bidrager med hvad – og hvordan de tre dele bliver til én samlet leverance for slutkunden.

EL-LEVERANDØREN Har kunderne Tusindvis af kunderelationer Adgang til elmarkedet Balanceportefølje med fleksibilitet SOFTCONTROL Har teknikken Platform – CleverHouse, EMS, GridGuard Markedsadgang – BRP controller Hardware og teknisk oplæring Projekter og leads DIG SOM FORHANDLER Har hænderne Autorisationen Montage, tilslutning og tavlearbejde Idriftsættelse efter procedure Lokal service SLUTKUNDEN Batteri, sol, varme og ladning i ét system – én aftale, én kontakt TRE TRIN TIL AT KOMME I GANG 1 Introduktion Vi gennemgår sortimentet og finder ud af, om der er et match 2 Aftale og oplæring Forhandleraftalen på plads og teknikerne gennem oplæringen 3 Første projekt sammen Vi er med på det første anlæg, så du kører selv fra det andet
El-leverandøren har kunderne, SoftControl har platformen og markedsadgangen, og forhandleren har autorisationen og lokalkendskabet.

Tre parter, én løsning

De fleste el-leverandører vil gerne sælge batterier og energistyring til deres kunder. De har tusindvis af kunderelationer, adgang til elmarkedet og en balanceportefølje, der kan tjene penge på fleksibilitet. Det, de ikke har, er montører og en styringsplatform.

SoftControl leverer platformen, BRP controlleren og hardwaren. Men vi rykker ikke selv ud med en skruetrækker. Det gør du.

Slutkunden får dermed hele løsningen ét sted: batteri, sol, varme og ladning i ét system, købt hos sin egen elleverandør og installeret af en lokal fagmand. Én aftale, én kontakt.

Du kan lige så godt sælge direkte

Modellen ovenfor er den ene vej ind. Den anden er, at du selv sælger anlægget til din egen kunde – og den vej er lige så velkommen. Du har kunderelationen i forvejen, du har været i huset, og du ved, hvad der skal til.

Der, hvor vi kommer ind, er valget af el-leverandør. Skal anlægget tjene penge på systemydelser, skal kunden have en aftale med en leverandør, der kan håndtere det – og dem er der ikke uendelig mange af. Vi kender markedet og de balanceansvarlige, vi arbejder sammen med, og vi hjælper med at finde den aftale, der passer til anlægget og kundens forbrug. Du beholder kunden – vi finder vejen til markedet.

Uanset hvilken af de to veje salget kommer ad, er resten den samme: samme platform, samme hardware, samme oplæring og samme support.

Hvad SoftControl leverer

  • Platformen – CleverHouse, EMS og GridGuard, som anlægget styres fra
  • Markedsadgangen – BRP controller og systemydelser, så anlægget kan tjene penge
  • Hardwaren – batterier, invertere og controllere med forhandlermargin
  • Oplæring – teknisk introduktion og certificering af dine folk
  • 2nd line-support – du står med kunden, vi står bag dig
  • Projekter – leads fra vores egne kanaler og fra el-leverandørerne

Hvad du leverer

  • Autorisation – arbejdet skal udføres af en autoriseret elinstallatør
  • Installation – montage, tilslutning og tavlearbejde
  • Idriftsættelse – opsætning og verifikation efter vores procedure
  • Lokal service – den fysiske tilstedeværelse, hverken vi eller el-leverandøren har

Tre trin til at komme i gang

  1. Introduktion. Vi mødes, gennemgår sortimentet og finder ud af, om der er et match.
  2. Aftale og oplæring. Forhandleraftalen på plads, og dine teknikere gennem den tekniske oplæring.
  3. Første projekt sammen. Vi er med på det første anlæg, så du kan køre selv fra det andet.

Klar til at blive forhandler?

Ansøgningen tager fem minutter, og vi vender tilbage inden for to hverdage.