Om KSTAR KAC50DP2 modulær hybridinverter 50 kW
KAC50DP2 er den inverter, KSTARs BluePulse-anlæg i klassen 20–50 kW bygger på. Den håndterer solceller, batteri, net og nødstrøm i ét kabinet og har både BMS og EMS indbygget, så anlægget ikke kræver en separat styringscomputer for at køre egetforbrugsoptimering, peak shaving eller spotprisstyring.
Den væsentligste nyhed i forhold til første generation er PV-siden: fire MPP-trackere med to strenge hver og op til 45 A pr. tracker giver plads til 100 kWp solceller mod 50 kW nominel AC-effekt. Det gør det muligt at overdimensionere PV-anlægget kraftigt og bruge overskuddet til batteriopladning i stedet for at skære produktionen væk.
Skiftet mellem net og ø-drift sker på omkring 10 millisekunder direkte i inverteren. På anlæg i denne klasse betyder det, at der ikke skal indkøbes et separat omkoblingsskab af STS-typen – en besparelse både på anskaffelse og på pladsbehov i teknikrummet. Der er desuden generatorindgang, så en eksisterende nødstrømsgenerator kan indgå i løsningen.
Inverteren parres med KSTARs batterikabinetter BC70DE2, BC89DE2 eller BC107DE2 på henholdsvis 71,7, 89,6 og 107,5 kWh. Kabinettet er IP65 med intelligent luftkøling, og kommunikationen sker via RS485 og CAN, så anlægget kan indgå i SoftControls energistyring og systemydelser.
Bestillingsvare med ca. 2 måneders leveringstid.
KSTAR KAC50DP2 modulær hybridinverter 50 kW
Varenummer: 96260501
KSTAR KAC50DP2 er anden generation af den modulære 50 kW hybridinverter og hjertet i BluePulse-serien. I forhold til den oprindelige KAC50DP er antallet af MPP-trackere fordoblet til fire, PV-kapaciteten hævet til 100 kWp, og omskiftningen til ø-drift sker på cirka 10 millisekunder uden et eksternt koblingsskab.
- 50 kW nominel effekt, 55 kVA maks.
- 4 MPP-trackere og op til 100 kWp PV
- Omskiftning til ø-drift på ca. 10 ms – uden eksternt STS-skab
- Indbygget BMS og EMS udviklet af KSTAR
- Understøtter egetforbrug, peak shaving, spotprisstyring og backup
- Generatorindgang og IP65-kabinet til udendørs montage